|
Virtuel Cell
Kontinuerlig dækning og færre accesspunkter
I modsætning til traditionelle løsninger tager MERU’s System Director operativsystemet og kombinerer alle tilgængelige trådløse ressourcer til en samlet virtuel pulje af ressourcer. MERU controllere og accesspunkter danner sammen med System Director software grundlaget for den nye trådløse verden. Det trådløse netværk bliver intelligent og i stand til at servicere en lang række af forskellige klienter. Vel at mærke på samme tid.
Ressourcer fra flere accesspunkter lægges sammen for at oprette en virtuel celle. Det kan enten ske på en enkelt radio kanal eller spredes over flere radio kanaler. I stedet for at klienterne skal slås om at opnå forbindelse til de individuelle accespunkter, bliver klienterne på et MERU system automatisk forbundet til det mest optimale accesspunkt. Klienter i et MERU system ser nemlig kun den virtuelle celle, der altså optræder som et samlet trådløst netværk. Så længe en klient er forbundet til den virtuelle celle, vil systemet sørge for at klienten er forbundet til det mest optimale fysiske accesspunkt. Dette sker ligeledes, hvis en klient flytter sig. Da klienten ikke opdager, at der rent faktisk er sket en flytning mellem 2 fysiske accesspunkter, har klienten ikke anledning til konstant at søge efter nye accesspunkter. Denne stabile oplevelse er med til at reducere omkostningerne ved at drive og vedligeholde trådløse netværk.
Virtuel Port: Forudsigelig kvalitet i det trådløse netværk
System Director tilbyder også klienter at blive forbundet til klientens egen unikke virtuelle port i det trådløse netværk. Dette kan sammenlignes med den type forbindelse som klienter oplever, når de via et netværkskabel er forbundet til en switch. Den virtuelle port forbliver den samme, så længe klienten er forbundet til netværket, og følger således klienten, hvis klienten flytter sig. Virtuelle porte giver System Director mulighed for at tildele de enkelte klienter en fair og stabil adgang til netværket, under kontrolleret hensyntagen til, hvilke programmer klienterne benytter.
Single Channel
MERU kan konfigureres således, at alle accesspunkter bruger samme kanal. Den virtuelle celle eller de virtuelle porte skabes på baggrund af single channel arkitekturen i MERU’s system. Figur 1 viser en rækker accesspunkter, der alle benytter kanal 11 fra 2,4GHz frekvensbåndet.

Figur 1
RF virtualisering: Stor skalerbarhed
MERU’s banebrydende Air Traffic Control teknologi giver sammen med den virtuelle platform den størst mulige skalerbarhed. Air Traffic Control styrer alle netværkspakker såvel upstream som downstream. Eftersom hver virtuelle celle/virtuelle porte kun kræver en enkelt radio kanal, er der ledige kanaler, der kan bruges til udvidelser. Således har MERU altså evnen til at tilbyde væsentlig mere båndbredde end traditionelle trådløse systemer. Skaleringen til selv meget store netværk sker nemt. Det er blot et spørgsmål om at tilføje flere accesspunkter, vel at mærke uden de store udgifter til ny kanalplanlægning eller tilsvarende.
Indbygget sikkerhed
MERU trådløse netværk har indbygget aktiv sikkerhed. Som noget helt unikt gælder sikkerheden gennem alle 7 netværkslag. Lige fra de omkringliggende enheder, selve forbindelsen, netværket og udefra kommende trusler. MERU tilbyder kontinuerlig real-time scanning for fremmede (rouge) accesspunkter såvel som for fremmede klienter. Det sker naturligvis samtidigt med at systemet servicerer de klienter, der er korrekt forbundet til nettet.
MERU Networks og standarder
MERU Networks deltager naturligvis aktivt i at udvikle og godkende nye standarder indenfor trådløse netværk. Således deltager de p.t. i bl.a. følgende grupper under Wi-Fi Alliance og IEEE:
• Chair, Voice Technical Certification program and task force, Wi-Fi Alliance
• Vice chair of Enterprice Program Committee, Wi-Fi Alliance
• Major and lead contributions to IEEE 802.11r, v, w, aa
• Voiting member, IEEE-SA oversight Board
|